Tag på Glamping i Danmark med GreenMobility
Er du på udkig efter en anderledes ferieoplevelse, der tager dig ud i naturen, så er glamping måske lige, hvad du søger. Glamping er en sammensætning af ordene glamourøs og camping, så hvad du kan forvente; er en pompøs camping oplevelse, der ikke går på kompromis med komforten. Danmark er spækket med hyggelige, idylliske glamping spots, du nemt kan komme til med GreenMobility, så reserver en bil og kom afsted på et glamping-eventyr!
Med GreenMobility kan du nemt komme fra København eller Aarhus ud til en af Danmarks mange glamping oplevelser. Har du udset dig et glamping sted, der kræver, at du krydser en bro – Øresund- eller Storebæltsbroen – skal du ej fortvivle. Vi har udstyret alle vores elektriske GreenMobility biler med en Brobizz, så du blot kan køre over over ved Brobizz-passagen, hvor bilens nummerplade automatisk registreres. Du betaler kun 400 kr. t/r. (Besparelse på op til 520 kr.). Betalingen afregnes efterfølgende med os.
GreenMobility giver dig adgang til en bil uden, at du skal tænke over de faste udgifter, der følger med at eje en bil. Vi tilbyder en fleksibel time- eller dagsbaseret leje, så du nemt kan bruge bilen, når det passer dig, og i så lang tid du har brug for den. GreenMobility giver dig muligheden for at udforske steder og komme til glamping spots, som måske ikke er let tilgængelige med offentlig transport eller til fods, og samtidig have friheden til at køre rundt i området efter din vandretur, hvis du ønsker det.
Hvad er glamping?
Glamping er en skøn måde at komme helt tæt på naturen, men hvor du sover i en luksuriøs hytte eller telt. Du får alle bekvemmelighederne såsom en rigtig seng, gulvtæppe, puder, divan, og nogle glamping telte kommer endda også med badeværelse og et køkken.
Glamping er en suveræn måde at komme ud i naturen og opleve den på en behagelig måde, uden at du skal sove på et fladt liggeunderlag på en ujævn skovbund.
Glamping på Sjælland
Oplev glamour og camping i naturskønne oplevelser: Sjælland er en skatkiste af glamping oplevelser, der bare venter på at blive fundet. Der er nok at vælge mellem, så det er bare at finde et glamping sted, der har de fornødenheder og de omgivelser, du er ude efter. Glamping er også meget mere end de glamourøse rammer – midt i naturen – det er en mulighed for at koble af, komme ned i gear og få en pause fra hverdagens strabadser.
Inden du bestemmer dig for et glamping sted, anbefaler vi også, at du undersøger mulighederne og naturoplevelserne ved det glamping sted, du har udset dig. Hvad end det er glamping ved Elverdamså lang væk fra alting i Skjoldungernes Land eller i Korsgaardens idylliske rammer, hvor du kan falde i søvn og vågne op til udsigten af en stor sø omgivet af rullende bakker, så er dit næste getaway ikke langt væk med GreenMobility.
Det er svært for os at nævne alle de skønne steder at prøve glamping på Sjælland, da der er så mange, men på Owayy kan du finde en god oversigt af alle Danmarks fedeste glamping oplevelser, og du kan booke dit glamping ophold direkte på siden, når du har fundet det sted, der kan opfylde dine glamping drømme.
Glamping i Jylland
Jylland byder på en lang række af spektakulære glamping oplevelser, der vil tilfredsstille alle dine eventyrlige behov. Vågn op i favnen af den danske natur og tag på opdagelse med en vandre- eller cykeltur i imponerende skove, til udsigten over smukke strande og kystnære klitter, der er noget for enhver smag i Jylland.
Naturpark Mols Bjerge
Et af de mest populære glamping-steder i Jylland er glamping i Naturpark Mols Bjerge, hvor du kan indlogere dig i en skøn hytte eller et hyggeligt luksus telt og vågne op og tage naturen og den friske luft ind.
Containerhus ved kysten
Hvis du er mere til strand og en kystnær oplevelse, kan du få en unik oplevelse og overnatte i et containerhus ved den jyske vestkyst med udsigt til rullende marker. Her er du ikke langt fra spektakulære kystlandskaber, mens du slapper af i et hyggeligt og komfortabelt containerhus i to etager med en spektakulær udsigt.
Uanset hvad du er til, er der masser af muligheder for at opleve glamping i Jylland med GreenMobility. Du kan nemt og bekvemt finde den perfekte bil til din tur i vores app, og vores forskellige pakkeløsninger betyder, at du kan tilpasse din tur efter dine ønsker og behov.
Glamping på Fyn
Fyn er en perle af en ø og det sydfynske øhav, er den perfekte destination, hvis du leder efter en unik og luksuriøs glamping oplevelse midt i den smukke danske natur. I det fynske øhav er du ikke langt fra skøn natur, hvor du kan nyde alt, hvad den har at byde på. Fra rolige landskaber med skove, marker og kystlinjer til de charmerende landsbyer og byer, der er spredt ud over hele øen. Der er flere forskellige glamping-steder at vælge imellem på Fyn, og du vil helt sikkert kunne finde det perfekte sted, der passer til dine ønsker og behov.
Unik glamping på Langeland
På Langeland i det fynske øhav kan du opleve Danmarks første og mest unikke glamping i Tikki Camp. Her kan du bo i alt fra luksuriøse telte, til unikke kupler eller i en gammel vogn, der er blevet ombygget til et hyggeligt og romantisk overnatningssted. Teltene har en hyggelig indretning og er udstyret med alt, hvad du har brug for til at få en afslappende og behagelig oplevelse midt i naturen. Stå op og nyd morgenkaffen, mens du tilbereder morgenmaden over bål, gå en tur på det omkringliggende område og sig hej til gårdens dyr.
Skovglamping på Sydfyn
Vil du ind i skoven, bør du kigge efter Villa Skovly, som byder på hyggelig luksus i hjertet af den Sydfynske natur. Denne hytte ligger skjult i Purreskovens bryn, kun 100 meter fra en idyllisk, privat sandstrand. Her bliver du taget væk fra hverdagens jag og ræs, hvor du kan komme helt ned i gear med en dyb søvn i hyttens bløde senge og starte dagen med en romantisk morgenmad i de stille omgivelser.
Uanset hvor du beslutter dig for at overnatte, vil du få en fantastisk oplevelse med masser af tid til at udforske det sydfynske øhavs skønheder. Du kan også tilpasse din rejse med en bil fra GreenMobility, som gør det nemt at komme rundt og udforske øerne i dit eget tempo.
Glamping i Sverige
Kunne du godt tænke dig at se, hvad Sydsverige har at byde på af fantastisk glamping-oplevelser midt i den skandinaviske natur, så er de inde for nær rækkevidde med GreenMobility. Her kan du nyde alt, hvad naturen har at byde på, og samtidig bo i en luksuriøs og unik indkvartering. Fra skove og søer til kyststrækninger og charmerende landsbyer, er der noget for enhver smag i det sydlige Sverige.
Uanset hvad du er til, er der masser af muligheder for at opleve glamping i de sydlige egne af Sverige med GreenMobility. Alle vores biler er udstyret med en Brobizz, så du kan spare på turen over sundet. Du finder nemt den perfekte bil til din tur i vores app, og vores forskellige pakkeløsninger betyder, at du kan tilpasse din tur efter dine ønsker og behov.
Glamping med GreenMobility: Det skal du vide
Hvis du planlægger at tage på en glamping-tur med GreenMobility, er der et par ting, du bør vide. Først og fremmest giver vores app dig nem adgang til vores forskellige biler, der er velegnede til kørsel på både byveje og landeveje. Vi har en række forskellige biltyper at vælge imellem, herunder den moderne Polestar, som har en rækkevidde på op til 440 km på en fuld opladning, og vores trofaste Renault Zoe med en rækkevidde på 300 km på en fuld opladning.
Døgnpakker til din tur
Vi tilbyder også forskellige pakkeløsninger, der kan tilpasses til din glamping-tur. Vores pakkeløsninger varierer fra 1-3 dage, så du kan have bilen helt for dig selv. Du kan læse mere om vores forskellige pakkeløsninger og priser på vores hjemmeside. Hvis du ønsker, kan du også få bilen leveret direkte til din adresse, præcis når du har brug for den, så du hurtigt kan komme afsted på eventyr.
Nemt ud og hjem
Når du lejer en bil hos GreenMobility til din glamping-tur, er det vigtigt at huske, at du skal aflevere bilen i samme zone, som du startede turen i. Det er også vigtigt at overveje, om du har brug for vores ekstra forsikring, hvis du planlægger at tage bilen på landeveje eller terræn, der kan være mere udfordrende. For at nedsætte din selvrisiko til 500 kr, kan du betale 20 kr ved turstart, så du er fuldt dækket på dit eventyr til en af Danmarks mange glamping oplevelser.
Samlet set kommer landets oplevelser bare tættere på med GreenMobility. Hvad end du gerne vil afsted på en spontan tur eller allerede har planlagt, hvornår du skal på glamping, kan du finde en bil i vores app. Og med tanke på klimaet, kan du trygt sætte dig bag rattet med god samvittighed og nyde alt, hvad Danmark har at byde på!
Opladning i hele Danmark
Skal du på en længere tur, er det også vigtigt at overveje eller være obs på, hvordan og hvor du kan oplade din lejede elbil. Du kan læse mere information om opladning af vores elbiler her. Du kan oplade vores elbiler på alle E.ON og Spirii ladestandere i hele Danmark. Ladestanderne kan du nemt finde med enten “E.ON” eller “Spirii Go” app’en. Starter du din tur i Aarhus har nogle af vores elbiler også en Clever brik, som kan bruges til at oplade på Clevers ladestandere.
Vi opfordrer alle brugere af GreenMobility til at udvise Go’ ladestil. Hjælper du den næste bruger, hjælper du også dig selv. Har bilen under 60% strøm tilbage, kan du nemlig optjene point ved at sætte bilen til opladning efter din tur. Så parkerer du tæt ved en ladestander, er det vigtigt, at du husker at sætte bilen til opladning, så du videregiver bilen med fuld opladning til den næste bruger.